Overvejelser om
hvordan den valgte digitale teknologi kan hjælpe til med at løse min læringsteoretiske
problemstilling.
Det er tanken at eleverne skal kunne arbejde selvstændigt
med opgaverne når de har tid og er inspireret. Derfor skal det være muligt at
tilgå det jeg kalder livliner. Livlinerne er et tip til opgaveløsningen og dernæst
selv løsningen og til sidst kontakt til læreren.
Det har været en udfordring at finde en teknologi som kan
det jeg vil. Jeg har forsøgt med dialogkort i H5p, det kan næsten hvad jeg vil.
Men kan ikke skrive kemiske formler eller regnestykker. I dag vil jeg prøve at
indsætte billeder på dialogkort og se om det kan være løsningen.
Dernæst har jeg forsøgt Branching Scenario også i H5P. Det
kan i grove træk det jeg vil. Men der kan kun være en opgave i hver fil.
Desuden får jeg en fejl når jeg vil eksportere til en studietubekanal. Der er
en instruktionsvideo om hvordan det skal foregå, men når jeg følger den sker
der ikke det samme. Jeg tænker det er et mindre praktisk problem som nok lader
sig løse, så jeg har lavet en sreencast så det kan ses hvordan det virker.
Jeg har været i ITs-learnings test-afsnit og Microsoft Forms
for at undersøge om der er noget der kan det jeg gerne vil, og det er der ikke,
jeg har i hvert fald ikke fundet det.
Det jeg vil, er noget jeg har prøvet for 20-25 år siden,
hvor jeg klippede en opgaveløsning i stykker og lagde den i nummererede kuverter
hvor der stod et tip uden på kuverten, inden i kuverten fandtes den detaljerede
løsning.
Men med de digitale teknologier jeg har adgang til, kan det
ikke lade sig gøre. Jeg tænker at webside teknologien er løsningen. Men mit mål
har også været at eleverne ikke skulle til at bruge nyt software.
Dialogkort eksempel
Hvis man trykker på det blå I på billedet får man et tip. Trykker man på vedn kommer løsningen frem
Hvis man trykker på det blå I på billedet får man et tip. Trykker man på vedn kommer løsningen frem
Link til dialogkort studietube
Branching scenario løsning i H5P
Ingen kommentarer:
Send en kommentar