Synopsis som den ser ud 6. maj

Titel: Transfer af matematikkompetencer til praktiske anlægsberegninger

Kontekst og udfordring fra praksis

Jeg underviser primært på hovedforløb på procesoperatøruddannelsen på NEXT - Uddannelse København. Mine elever udtrykker:” Vi lærer anlægsberegninger på skolen og det bruges sjældent i praktikken derfor glemmes det indlærte. Derfor bliver vi ikke sikre i emnet. Det bliver så til en frustration i forbindelse med svendeprøven, da næsten halvdelen af svendeprøven er anlægsberegninger. Regneting drukner i hverdagen”. Denne frustration ønsker jeg at minimere da jeg mener at det vil gøre eleverne mere trygge i opgaveløsningen.

Valg af læringsteori

Jeg vil afprøve Kolbs læringsteori på udfordringen. Jeg tænker at elevernes arbejde kommer til at foregå som skitseret i nedenstående tabel. Modellen består af fire faser:

Kolb	Hvad gør jeg
Konkret oplevelse:	Her skal eleven læse en tekst/se en video om et emne.
Dannelse af abstrakte begreber og generaliseringer	Her vil eleven synke det læste/sete og overveje hvad det betyder i en større sammenhæng. Dette ved hjælp af spørgsmål.
Observation og refleksioner:	Her vil forståelsen begynder at tage form. Her ses på et kommenteret gennemregnet eksempel.
Afprøvelse af begrebers implikationer i nye situationer:	Her skal eleven arbejde med opgaver så det tidligere erfarede kan afprøves i nye sammenhænge

Jeg anser det som en iterativ læringsproces så læringscirklen ser jeg som en spiral. Der er ikke et fast startpunkt og i princippet bliver man aldrig færdig med læringen. Cirklen tilgodeser flere forskelige læringsstile.

Valg af didaktisk model

Didaktikken bygges op omkring Kolb da den understøtter at elever lærer på forskellige måde og det tilgodeses i modellen.

Valg af teknologi

Teorien skal findes som tekst og derudover fremstilles teorien også i powerpoint og screencast

Når eleverne skal løse opgaver vil de være i tekst og de forskellige livliner vil kunne tilgås som enten som dialogkort i H5P eller som Branching Scenario også i H5P

Litteratur

Illeris, Knud. (2000): Tekster Om Læring. 1. Udgave.. ed. Frederiksberg : [Kbh.]: Roskilde Universitetsforlag. Side 47 -67

Pasgaard, N. J. (2010). Den e-Didaktiske Overvejelsesmodel. Det Nationale Videncenter for e-læring

Lauritsen, Aage Birkkjær et al (2004). Designelementer for et virtuelt læringsmiljø til Ingeniørhøjskolen i Århus

Den e-didaktiske overvejelsesmodel

http://edidaktik.evidencenter.dk/ tilgået 29/4 2020

Didaktiske råd og redskaber til fjernundervisning på eud-området

https://emu.dk/eud/gode-rad-til-undervisning-hjemmefra-i-forbindelse-med-covid-19/didaktiske-rad-og-redskaber-til   tilgået 29/4 2020

Sørensen, Martin Hejgaard (20xx): Omvendt undervisning

 https://omvendtundervisning.wordpress.com/teori/kolbs-laeringscirkel/ tilgået 30/4 2020

2. vejledning

Overvejelser om hvordan den valgte digitale teknologi kan hjælpe til med at løse min læringsteoretiske problemstilling.

Det er tanken at eleverne skal kunne arbejde selvstændigt med opgaverne når de har tid og er inspireret. Derfor skal det være muligt at tilgå det jeg kalder livliner. Livlinerne er et tip til opgaveløsningen og dernæst selv løsningen og til sidst kontakt til læreren.

Det har været en udfordring at finde en teknologi som kan det jeg vil. Jeg har forsøgt med dialogkort i H5p, det kan næsten hvad jeg vil. Men kan ikke skrive kemiske formler eller regnestykker. I dag vil jeg prøve at indsætte billeder på dialogkort og se om det kan være løsningen.

Dernæst har jeg forsøgt Branching Scenario også i H5P. Det kan i grove træk det jeg vil. Men der kan kun være en opgave i hver fil. Desuden får jeg en fejl når jeg vil eksportere til en studietubekanal. Der er en instruktionsvideo om hvordan det skal foregå, men når jeg følger den sker der ikke det samme. Jeg tænker det er et mindre praktisk problem som nok lader sig løse, så jeg har lavet en sreencast så det kan ses hvordan det virker.

Jeg har været i ITs-learnings test-afsnit og Microsoft Forms for at undersøge om der er noget der kan det jeg gerne vil, og det er der ikke, jeg har i hvert fald ikke fundet det.

Det jeg vil, er noget jeg har prøvet for 20-25 år siden, hvor jeg klippede en opgaveløsning i stykker og lagde den i nummererede kuverter hvor der stod et tip uden på kuverten, inden i kuverten fandtes den detaljerede løsning.

Men med de digitale teknologier jeg har adgang til, kan det ikke lade sig gøre. Jeg tænker at webside teknologien er løsningen. Men mit mål har også været at eleverne ikke skulle til at bruge nyt software.

Dialogkort eksempel
Hvis man trykker på det blå I på billedet får man et tip. Trykker man på vedn kommer løsningen frem

Link til dialogkort studietube

Branching scenario løsning i H5P

mebed

1. vejledning

Læringsteoretisk problemstilling	Udfordringer med at en del af det der læres på skolen drukner i praksis, da det ikke anvendes. Citat fra elev:” Vi lærer anlægsberegninger på skolen og det bruges sjældent i praktikken derfor glemmes det indlærte. Derfor bliver vi ikke sikre i emnet. Det bliver så til en frustration i forbindelse med svendeprøve. Da næsten halvdelen af svendprøven er anlægsberegninger Regneting drukner i hverdagen”
Læringsaspekt	Illeris: Den individuelle bearbejdelse og tilegnelse Kolb: Læring er erfaringsbaseret. Læring er en løbende proces baseret på erfaring. Læringscirklen e-didaktisk model
Didaktisk aspekt	Illeris: Øvelsesprincippet undervisningsdifferentiering. Problem og projektorienteret Kolb: Erfaringsbaseret undervisningsdifferentiering, problemorientering. Helhedsorientering
Teknologisk aspekt	Opgaver ca. hver anden uge. Eksempel med screencast om emnet Vejledning til løsning, først i ord og hvis det ikke er nok til at få eleverne i gang så med eksempler. Denne vejledning hentes af eleven med QR-koder. I nødstilfælde kontaktes underviseren. Der afsluttes med en test så eleven kan måle udbyttet (Microsoft forms) Et eller andet så elevernes aktivitet kan følges
Praktisk it-baseret produkt	Screen cast med forklaringer Microsoft Forms quiz hvor eleverne så kan se resultatet af deres anstrengelser

Praktikumnotat

Praktikumnotat 9. marts

 PRAKTIKUM-NOTATET

Navn: Jan Smidt

Arbejdsplads: NEXT uddannelse København

Undervisningsfag/niveau: procesfysik/anlægsberegninger hovedforløb 1 til 6

Praktikum-udfordringen. ”Den spidse”

Hvordan kan eleverne lære at anvende den matematik de har lært i andre sammenhænge? eller Hvorfor opfattes procesfysik/anlægsberegninger som et fag der er svært? eller Udfordringer med at en del af det der læres på skolen drukner i praksis, da det ikke anvendes

”Den udfoldede beskrivelse”   Hvordan viser problematikken sig? For hvem er den et problem? Hvad er din interesse i at få den løst?

Jeg underviser blandt mange andre fag, i et fag som kaldes procesfysik/anlægsberegninger. Eleverne opfatter det som et svært fag og de ”frygter” det da karakteren i det, er 40 % af den samlede svendeprøvekarakter. Faget går igen på samtlige 6 hovedforløb i uddannelsen dog under to forskellige navne, procesfysik og som skrevet anlægsberegninger. Faget bygger ovenpå grundfagene matematik og naturfag fra grundforløbet. Mange elever opnår en karakter som er under middel. Mål fra bekendtgørelse            Eleven kan anvende grundlæggende fysisk viden om temperatur, flow, tryk, el og energi samt fysiske love, formler, begreber og SI-enheder med præfikser i forhold til forståelse, bearbejdning og løsning af procestekniske problemstillinger med tilhørende beregninger.            Eleven kan koble teoretiske faglige begreber, metoder, værktøjer og beregninger med praktiske operatøropgaver i virksomheden. Alt i alt en målbeskrivelse som giver vide rammer for indholdet. På NEXT har vi valgt følgende emner ud:            Strømningsteori med henblik på valg af pumpestørrelse og type            Massebalance med henblik på at kunne opstille regnskab for ind og udgående stofstrømme            Effektbalancer med henblik på at kunne redegøre for en produktions effektforbrug samt varmebalance            Blandende beregninger inden for fagområdet. Mange elever klarer sig mindre godt i faget da de i min fortolkning har svært ved at anvende deres matematik i nye sammenhænge. Matematikopgaver er tit opstillet som reelle regnestykker men i dette fag er opgavetyperne problemløsningsopgaver. Man skal altså ud fra en tekst selv lave sit regnestykke. Min interesse i at løse dette problem er at når elever der ellers klare sig godt i den praktiske del af uddannelsen ikke klare sig godt her så må der være et eller andet der kan forbedres. For eksempel            Ændrede arbejdsformer            Mere samarbejde med matematikunderviseren            En helt anden tilgang til stoffet hvor der også arbejdes med stoffet i praktiktiden

27. april algoritme der forudsiger frafald

Algoritme som forudsiger frafald

Det har man vel altid vidst, i hvert fald de steder jeg har undervist. Men der handles ikke efter det er min erfaring. Det er jo i tråd med at man ikke benytter algoritmen.

27. april 2020 Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne

Side 3 mål 4 her læse jeg teksten som to mål i et:
Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes.

Tilliden til skolerne er en ting og trivslen på skolerne er en anden ting.

Tilliden til kan være omgivelsernes tillid til at at der forgår noget fornuftig læring på erhvervsskolerne og det er vel primært aftagerne  der skal have tillid.  VTU.
Eleverne skal også finde skoleopholdene meningsfyldte

Trivslen henfører direkte til elvernes trivlsen. ETU

Eller spændende rapport. Som er meget konkret i forhold til hvad EVA ellers udgiver.

14 april Den gode digitale præsentation

Kilde:
https://emu.dk/htx/studieomradet/praesentationsformer/den-gode-digitale-praesentation

Der beskrives to koncepter for præsentationer

• pecha kucha
  20 slides som hver vises i 20 sekunder thats it
• Keep it simple
  6 linjer pr slides, 7 ord pr linje

Pecha kucha

Fordelen er at man bliver nød til at  spidse budskabet til når der kun er  maksimalt små 7 minutters input  til et emne. Efter de 7 minutter skal eleverne være i stand til selv at arbejde videre med emnet. 

Effektive præsentationer

Make it big

• Ikke forskellige skrifttyper/farver
• Brug stor tekst pkt 20-24 og op ad

Keep it simple

• Ikke for detaljeret information
• Ikke forstyrrende grafik
• Kun lyd når det er absolut nødvendigt
• Hvis de benyttes animationer for tekst er vis og forsvind bedre end mange andre

Make it clear

• Versaler er svære at læse så benyt små og store bogstaver
• Nogle skrifttyper er lettere at læse end andre
• Serif font er svær at læse på skærm
• Sans seerif er lettere
• Kursiv er ligeledes svær at lære på skærm
• Understregning  viser hyperlinks
• Skal der fremhæves så brug farver
• Punktopstilling skal være med numre det giver klarere billede. benyttes bullet tolkes rækkefølgen som uprioriteret
• Brug komplementærfarver
• Ofte er lys skift på mørk baggrund det der er tydeligst
• Figurstørrelser viser vigtigheden af illlustrationen
• Pas på ikke at placere illustration tå fokuspunkt går ud af slide

Vær konsekvent

• SMå forskele tiltrækker opmærksomhed
• Formage forskellige distrahere

Tjek slide på 2 meters afstand af skærm, hvis teksten er ok der holder den også i præsntationen

14 april 2020 Digitale læringsplatforme og læremidler

Citat:
https://emu.dk/eud/it-og-digitalisering/it-som-paedagogisk-vaerktoj/inspiration-og-gode-rad-til-undervisere

Styrk digital videndeling, kommunikation og samarbejde med kollegaer

Som lærer kan du drage stor nytte af at videndele, kommunikere og samarbejde med kollegerne digitalt. Digital videndeling styrker jeres fælles pædagogiske praksis og udvikler undervisningen til gavn for elevernes læring.

Gode råd til lærere, der vil styrke digital videndeling, kommunikation og samarbejde for at bidrage til den fælles pædagogiske praksis

1. Organisér et samarbejde om udvikling af undervisningsforløb

2. Formulér ambitiøse forventninger til samarbejde på skolens digitale platform

3. Sæt retningslinjer for undervisningsmaterialets form og indhold på den digitale platform.

Ja ingen tvivl om videndeling er vejen frem, men der kan være rigtig stor forskel på hvad man har at dele. Nogle har færdige undervisningsforløb og andre har en løs tanke, hvor der ikke hører noget dokumentation til,  Hvordan undgår man at deling bliver til malkning ???? 

Brug digitale platforme og læremidler til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis

Digitale platforme og læremidler kan styrke koblingen mellem teori og praksis på erhvervsskolerne. De kan også skabe sammenhæng mellem elevernes læring i skole- og praktikforløb.

Gode råd til lærere, som vil bruge digitale ressourcer til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis

1. Brug digitale video- og billedmedier og simuleringsværktøjer til at bringe praksis ind i den teoretiske undervisning

2. Udnyt de digitale muligheder i forbindelse med elevernes praktikpladssøgning

3. Anvend digitale platforme til at skabe overblik over elevens læreprocesser og kommunikér direkte med virksomhederne.

• På samme måde kan praktikstederne lave videoer med udfordringer, som skolen med fordel kan adressere i undervisningen. Det skaber autenticitet og sammenhæng i elevens læreproces og uddannelse.

Det tror jeg ikke kommer til at ske på min uddannelse procesoperatør. Mange af praktikvirksomhederne er meget hemmelighedsfulde, specielt i medicinalbranchen. Men en god ide at skolen er mere udadvendt men hvilken uddannelse elverne tilbydes. En tydelig plan med forslag til hvad der kunne ske i praktiktiden samt med forslag til praktikrapportemner kunne med fordel forfattes til procesoperatøruddannelsen.

• Digitale badges er et element i gamification og en form for diplomer. De er oprindeligt udviklet på en række digitale platforme med henblik på at dokumentere deltagernes opnåede kompetencer på åbne online-kurser (MOOC’s), men de har stor relevans også i andre sammenhænge. De digitale badges kan interagere digitalt med forskellige job- og praktikpladssøgningsportaler. Eleverne får derigennem mulighed for automatisk at få kontakt til virksomheder, der har anvendt særlige kompetencebegreber i deres annonce, som passer til de kompetencer, der er angivet i elevens badge. 

Digitale batches det lyder spændende det må jeg undersøge.

Tag springet fra digital undervisning til digital læring

Digital undervisning er en lærerstyret proces med fokus på at formidle viden. Digital læring kræver et skarpere fokus på den enkelte elevs læreproces, hvor du som lærer engagerer eleven i at arbejde med det stof, som præsenteres digitalt gennem aktiviteter, processer og samspil med andre undervejs

Gode råd til lærere, der gerne vil tage springet fra digital undervisning til digital læring

1. Tag didaktisk udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger

2. Anvend digitale ressourcer, der styrker undervisningsdifferentiering og den enkelte elevs læring

3. Tydeliggør målet med undervisningen

4. Styrk den formative evaluering med digitale ressourcer.

Relevante programmer til formativ evaluering

•  Peer Review 
• Peergrade 
• Fejlretter 
• Edword 
• EasyCorrect

Overordnet set kører det meget i ring så det er ikke lige til at holder sig på sporet når der læses.

Dag 5 Online 31. marts Digital dannelse og myndiggørelse

1. Hvad er den Politiske dagsorden omkring digitalisering i det hele taget og specifikt i undervisningssektoren, ifølge teksten? - hvilke indsatser er iværksat giv også gerne eksempler fra jeres institution/skole/virksomhed.

Den politiske dagsorden er at kendskabet til digitale medier og deres anvendelse samt deres fordele og ulemper skal udbredes fra folkeskolen og frem. Især på de uddannelser hvor det er relevant.

På NEXT sker det ved at der er en digital strategi
citat fra strategi 2020 afsnit bedre uddannelse

VI VIL AFSØGE NYE MÅDER AT UDVIKLE OG AFVIKLE UNDERVISNING ved
at udfordre vaner og traditioner, udnytte de digitale muligheder og afprøve nye undervisningsformer – så vi på samme tid løfter læringsudbyttet for eleverne og optimerer ressourceudnyttelsen af lærerkræfterne.

Citat fra projekt NEXT Digital 2017

NEXT DIGITAL: LMS på NEXT

​Implementering af Itslearning som læringsplatform på Next.

Som en stor skole oplever vi stigende behov for standardisering for at kunne arbejde på tværs af organisationen. Der er tillige krav om øget kvalitet samtidig med at økonomien er under pres. Ved at indføre Itslearning som fælles LMS skaber vi grundlag og muligheder for at:

• Udnytte arbejdstiden til at skabe mest mulig læring
• Gøre det muligt at lære af hinanden og skabe erfaringsudveksling ved at have fælles pædagogisk struktur på skolen
• Digitalisere undervisningen så der opnås ensartet og høj kvalitet bl.a. ved at arbejde med udvikling af undervisningsformer

Projektet skal bidrage til at skolen fortsat kan løse sine opgaver under de givne krav og forudsætninger.

Det digitale er med målsætninger men det er jo praktikere vi uddanner  så snakken går blandt kollegaer: Hvad vigtigst håndværket eller at være gode digitale borgere. Før Corona hældte man til at håndværket var det vigtigste, men pga lock down og online undervisning har jeg da givet det en ekstra tanke om at man nok skal satse på begge "ben"

2  Hvad ønsker forfatterne at stille skarpt på? Gøre os klogere omkring digitalisering og uddannelse?


De ønsker mange ting men digitalt dannelse er samlende:

Digital mobning

Netop de sociale medier, hvor flokkens størrelse ikke er begrænset af fysisk placering og kan blive gigantisk, giver meget gunstige betingelser for digital social påvirkning og sociale beviser. Lemming-og tilskuer-effekter kan derfor forstærkes kraftigt i det digitale miljø og digital mobning kan nå nye niveauer af omfang og ondskabsfuldhed (Hendricks, 2016).

Flertalsmisforståelser

Hvis man fejlagtigt tror, at ens kammerater synes, at det er ikke er så slemt at mobbe, og de tror det samme om én og hinanden, kan der opstå en mobbekultur, selvom de fleste individuelt foretrak det anderledes.

3. Hvilke digitale udfordringer peger teksten på for: - brugerne? - et enkelte menneske? - den måde vi er sammen på som mennesker? - samfundet? - Inden for uddannelsesverdenen? - myndighed demokrati og individets dannelse og frigørelse

4. Hvad er forfatternes pointer omkring teknologien og de bagvedliggende forretningsmodeller betydning for individet og fællesskabet? - giv også gerne egne eksempler
 Tekstens svar på digitale udfordringer er bl.a. (digital)dannelse / mydiggørelse. Hvad peger forfatterne på der skal til for at digital myndiggørelse kan udfoldes i undervisningen? / i skolen?

6. Hvad har du fået med dig i dag fra undervisningsforløb, didaktiske designprincipper samtale med dine kolleger mv. der peger på hvad du kan gøre for at bidrage til digital dannelse for dine elever?

Læsedag 9. marts

Så er Illeris læst. Tung  læsning med mange henvisninger. Jeg tror ikke der er et kapitel der ikke bliver henvist til

Googledocs

Blogs og emails

Refleksioner fra anden undervisningsgang 25. februar

På grund af svendeprøve var jeg fraværende første undervisningsgang Og der er helt sikkert kommet megen information som jeg skal til at samle op på.

Så jeg følte entreen noget kaotisk og det rejste en række spørgsmål:

• Sidder folk i grupperne?
• Hvem er de andre?
• Kender de hinanden?
• Hvordan foregår undervisningen?
• Hvad går det hele ud på?

Ud over dette havde min PC valgt at en del af tastaturet ikke virkede, så jeg kunne ikke logge ind. Så jeg var noget frustreret inden vi gik i gang.  Da først vi kom i gang løsnede det hele op. Da vi noget til atr arbejde i gruppe tog gruppen pænt i mod mig. 

Dagens emner opsummering af forskellige modeller.

Speed dating om Him og Hippe

Ekspertgruppe om Tpack, flipped learning, didaktik 2.0 samt e-didaktiske overvejelsesmodel

Min konklusion her var at Tpack var den enkleste model og kan bruges i forbindelse med planlægning af undervisning. 

Samfund og dannelse

Digital dannelse i EUD som jeg ser det

Hvad: Digital dannelse er evnen til at begå sig digitalt og kunne kommunikere på digitale platforme.

Hvorfor: Eleverne møder krav om, både i undervisningen på skolen, og på arbejdspladsen, at specifikke digitale værktøjer skal anvendes. På skolen kan det handle om Word, Excel og forskellige dataopsamlingsprogrammer samt kodning af mindre PLC-programmer.

Udfordringerne er at en del af eleverne ikke ser digitale platforme som en hjælp, men som en klods om benet. Hvis de for eksempel skal finde oplysninger på nettet, bruges disse oplysninger ofte kritikløst. Dette fordi de ikke er øvede brugere. De benytter ikke altid den viden de har fra gaming/sms/facebook.