Synopsis som den ser ud 6. maj

Titel: Transfer af matematikkompetencer til praktiske anlægsberegninger

Kontekst og udfordring fra praksis

Jeg underviser primært på hovedforløb på procesoperatøruddannelsen på NEXT - Uddannelse København. Mine elever udtrykker:” Vi lærer anlægsberegninger på skolen og det bruges sjældent i praktikken derfor glemmes det indlærte. Derfor bliver vi ikke sikre i emnet. Det bliver så til en frustration i forbindelse med svendeprøven, da næsten halvdelen af svendeprøven er anlægsberegninger. Regneting drukner i hverdagen”. Denne frustration ønsker jeg at minimere da jeg mener at det vil gøre eleverne mere trygge i opgaveløsningen.

Valg af læringsteori

Jeg vil afprøve Kolbs læringsteori på udfordringen. Jeg tænker at elevernes arbejde kommer til at foregå som skitseret i nedenstående tabel. Modellen består af fire faser:

Kolb	Hvad gør jeg
Konkret oplevelse:	Her skal eleven læse en tekst/se en video om et emne.
Dannelse af abstrakte begreber og generaliseringer	Her vil eleven synke det læste/sete og overveje hvad det betyder i en større sammenhæng. Dette ved hjælp af spørgsmål.
Observation og refleksioner:	Her vil forståelsen begynder at tage form. Her ses på et kommenteret gennemregnet eksempel.
Afprøvelse af begrebers implikationer i nye situationer:	Her skal eleven arbejde med opgaver så det tidligere erfarede kan afprøves i nye sammenhænge

Jeg anser det som en iterativ læringsproces så læringscirklen ser jeg som en spiral. Der er ikke et fast startpunkt og i princippet bliver man aldrig færdig med læringen. Cirklen tilgodeser flere forskelige læringsstile.

Valg af didaktisk model

Didaktikken bygges op omkring Kolb da den understøtter at elever lærer på forskellige måde og det tilgodeses i modellen.

Valg af teknologi

Teorien skal findes som tekst og derudover fremstilles teorien også i powerpoint og screencast

Når eleverne skal løse opgaver vil de være i tekst og de forskellige livliner vil kunne tilgås som enten som dialogkort i H5P eller som Branching Scenario også i H5P

Litteratur

Illeris, Knud. (2000): Tekster Om Læring. 1. Udgave.. ed. Frederiksberg : [Kbh.]: Roskilde Universitetsforlag. Side 47 -67

Pasgaard, N. J. (2010). Den e-Didaktiske Overvejelsesmodel. Det Nationale Videncenter for e-læring

Lauritsen, Aage Birkkjær et al (2004). Designelementer for et virtuelt læringsmiljø til Ingeniørhøjskolen i Århus

Den e-didaktiske overvejelsesmodel

http://edidaktik.evidencenter.dk/ tilgået 29/4 2020

Didaktiske råd og redskaber til fjernundervisning på eud-området

https://emu.dk/eud/gode-rad-til-undervisning-hjemmefra-i-forbindelse-med-covid-19/didaktiske-rad-og-redskaber-til   tilgået 29/4 2020

Sørensen, Martin Hejgaard (20xx): Omvendt undervisning

 https://omvendtundervisning.wordpress.com/teori/kolbs-laeringscirkel/ tilgået 30/4 2020

2. vejledning

Overvejelser om hvordan den valgte digitale teknologi kan hjælpe til med at løse min læringsteoretiske problemstilling.

Det er tanken at eleverne skal kunne arbejde selvstændigt med opgaverne når de har tid og er inspireret. Derfor skal det være muligt at tilgå det jeg kalder livliner. Livlinerne er et tip til opgaveløsningen og dernæst selv løsningen og til sidst kontakt til læreren.

Det har været en udfordring at finde en teknologi som kan det jeg vil. Jeg har forsøgt med dialogkort i H5p, det kan næsten hvad jeg vil. Men kan ikke skrive kemiske formler eller regnestykker. I dag vil jeg prøve at indsætte billeder på dialogkort og se om det kan være løsningen.

Dernæst har jeg forsøgt Branching Scenario også i H5P. Det kan i grove træk det jeg vil. Men der kan kun være en opgave i hver fil. Desuden får jeg en fejl når jeg vil eksportere til en studietubekanal. Der er en instruktionsvideo om hvordan det skal foregå, men når jeg følger den sker der ikke det samme. Jeg tænker det er et mindre praktisk problem som nok lader sig løse, så jeg har lavet en sreencast så det kan ses hvordan det virker.

Jeg har været i ITs-learnings test-afsnit og Microsoft Forms for at undersøge om der er noget der kan det jeg gerne vil, og det er der ikke, jeg har i hvert fald ikke fundet det.

Det jeg vil, er noget jeg har prøvet for 20-25 år siden, hvor jeg klippede en opgaveløsning i stykker og lagde den i nummererede kuverter hvor der stod et tip uden på kuverten, inden i kuverten fandtes den detaljerede løsning.

Men med de digitale teknologier jeg har adgang til, kan det ikke lade sig gøre. Jeg tænker at webside teknologien er løsningen. Men mit mål har også været at eleverne ikke skulle til at bruge nyt software.

Dialogkort eksempel
Hvis man trykker på det blå I på billedet får man et tip. Trykker man på vedn kommer løsningen frem

Link til dialogkort studietube

Branching scenario løsning i H5P

mebed

1. vejledning

Læringsteoretisk problemstilling	Udfordringer med at en del af det der læres på skolen drukner i praksis, da det ikke anvendes. Citat fra elev:” Vi lærer anlægsberegninger på skolen og det bruges sjældent i praktikken derfor glemmes det indlærte. Derfor bliver vi ikke sikre i emnet. Det bliver så til en frustration i forbindelse med svendeprøve. Da næsten halvdelen af svendprøven er anlægsberegninger Regneting drukner i hverdagen”
Læringsaspekt	Illeris: Den individuelle bearbejdelse og tilegnelse Kolb: Læring er erfaringsbaseret. Læring er en løbende proces baseret på erfaring. Læringscirklen e-didaktisk model
Didaktisk aspekt	Illeris: Øvelsesprincippet undervisningsdifferentiering. Problem og projektorienteret Kolb: Erfaringsbaseret undervisningsdifferentiering, problemorientering. Helhedsorientering
Teknologisk aspekt	Opgaver ca. hver anden uge. Eksempel med screencast om emnet Vejledning til løsning, først i ord og hvis det ikke er nok til at få eleverne i gang så med eksempler. Denne vejledning hentes af eleven med QR-koder. I nødstilfælde kontaktes underviseren. Der afsluttes med en test så eleven kan måle udbyttet (Microsoft forms) Et eller andet så elevernes aktivitet kan følges
Praktisk it-baseret produkt	Screen cast med forklaringer Microsoft Forms quiz hvor eleverne så kan se resultatet af deres anstrengelser

Praktikumnotat

Praktikumnotat 9. marts

 PRAKTIKUM-NOTATET

Navn: Jan Smidt

Arbejdsplads: NEXT uddannelse København

Undervisningsfag/niveau: procesfysik/anlægsberegninger hovedforløb 1 til 6

Praktikum-udfordringen. ”Den spidse”

Hvordan kan eleverne lære at anvende den matematik de har lært i andre sammenhænge? eller Hvorfor opfattes procesfysik/anlægsberegninger som et fag der er svært? eller Udfordringer med at en del af det der læres på skolen drukner i praksis, da det ikke anvendes

”Den udfoldede beskrivelse”   Hvordan viser problematikken sig? For hvem er den et problem? Hvad er din interesse i at få den løst?

Jeg underviser blandt mange andre fag, i et fag som kaldes procesfysik/anlægsberegninger. Eleverne opfatter det som et svært fag og de ”frygter” det da karakteren i det, er 40 % af den samlede svendeprøvekarakter. Faget går igen på samtlige 6 hovedforløb i uddannelsen dog under to forskellige navne, procesfysik og som skrevet anlægsberegninger. Faget bygger ovenpå grundfagene matematik og naturfag fra grundforløbet. Mange elever opnår en karakter som er under middel. Mål fra bekendtgørelse            Eleven kan anvende grundlæggende fysisk viden om temperatur, flow, tryk, el og energi samt fysiske love, formler, begreber og SI-enheder med præfikser i forhold til forståelse, bearbejdning og løsning af procestekniske problemstillinger med tilhørende beregninger.            Eleven kan koble teoretiske faglige begreber, metoder, værktøjer og beregninger med praktiske operatøropgaver i virksomheden. Alt i alt en målbeskrivelse som giver vide rammer for indholdet. På NEXT har vi valgt følgende emner ud:            Strømningsteori med henblik på valg af pumpestørrelse og type            Massebalance med henblik på at kunne opstille regnskab for ind og udgående stofstrømme            Effektbalancer med henblik på at kunne redegøre for en produktions effektforbrug samt varmebalance            Blandende beregninger inden for fagområdet. Mange elever klarer sig mindre godt i faget da de i min fortolkning har svært ved at anvende deres matematik i nye sammenhænge. Matematikopgaver er tit opstillet som reelle regnestykker men i dette fag er opgavetyperne problemløsningsopgaver. Man skal altså ud fra en tekst selv lave sit regnestykke. Min interesse i at løse dette problem er at når elever der ellers klare sig godt i den praktiske del af uddannelsen ikke klare sig godt her så må der være et eller andet der kan forbedres. For eksempel            Ændrede arbejdsformer            Mere samarbejde med matematikunderviseren            En helt anden tilgang til stoffet hvor der også arbejdes med stoffet i praktiktiden

27. april algoritme der forudsiger frafald

Algoritme som forudsiger frafald

Det har man vel altid vidst, i hvert fald de steder jeg har undervist. Men der handles ikke efter det er min erfaring. Det er jo i tråd med at man ikke benytter algoritmen.

27. april 2020 Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne

Side 3 mål 4 her læse jeg teksten som to mål i et:
Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes.

Tilliden til skolerne er en ting og trivslen på skolerne er en anden ting.

Tilliden til kan være omgivelsernes tillid til at at der forgår noget fornuftig læring på erhvervsskolerne og det er vel primært aftagerne  der skal have tillid.  VTU.
Eleverne skal også finde skoleopholdene meningsfyldte

Trivslen henfører direkte til elvernes trivlsen. ETU

Eller spændende rapport. Som er meget konkret i forhold til hvad EVA ellers udgiver.