onsdag den 6. maj 2020

Synopsis som den ser ud 6. maj


Titel: Transfer af matematikkompetencer til praktiske anlægsberegninger

Kontekst og udfordring fra praksis

Jeg underviser primært på hovedforløb på procesoperatøruddannelsen på NEXT - Uddannelse København. Mine elever udtrykker:” Vi lærer anlægsberegninger på skolen og det bruges sjældent i praktikken derfor glemmes det indlærte. Derfor bliver vi ikke sikre i emnet. Det bliver så til en frustration i forbindelse med svendeprøven, da næsten halvdelen af svendeprøven er anlægsberegninger. Regneting drukner i hverdagen”. Denne frustration ønsker jeg at minimere da jeg mener at det vil gøre eleverne mere trygge i opgaveløsningen.

Valg af læringsteori

Jeg vil afprøve Kolbs læringsteori på udfordringen. Jeg tænker at elevernes arbejde kommer til at foregå som skitseret i nedenstående tabel. Modellen består af fire faser:
Kolb
Hvad gør jeg
Konkret oplevelse:
Her skal eleven læse en tekst/se en video om et emne.
Dannelse af abstrakte begreber og generaliseringer
Her vil eleven synke det læste/sete og overveje hvad det betyder i en større sammenhæng. Dette ved hjælp af spørgsmål.
Observation og refleksioner:
Her vil forståelsen begynder at tage form. Her ses på et kommenteret gennemregnet eksempel.
Afprøvelse af begrebers implikationer i nye situationer:
Her skal eleven arbejde med opgaver så det tidligere erfarede kan afprøves i nye sammenhænge

Jeg anser det som en iterativ læringsproces så læringscirklen ser jeg som en spiral. Der er ikke et fast startpunkt og i princippet bliver man aldrig færdig med læringen. Cirklen tilgodeser flere forskelige læringsstile.

Valg af didaktisk model

Didaktikken bygges op omkring Kolb da den understøtter at elever lærer på forskellige måde og det tilgodeses i modellen.

Valg af teknologi

Teorien skal findes som tekst og derudover fremstilles teorien også i powerpoint og screencast
Når eleverne skal løse opgaver vil de være i tekst og de forskellige livliner vil kunne tilgås som enten som dialogkort i H5P eller som Branching Scenario også i H5P


Litteratur
Illeris, Knud. (2000): Tekster Om Læring. 1. Udgave.. ed. Frederiksberg : [Kbh.]: Roskilde Universitetsforlag. Side 47 -67
Pasgaard, N. J. (2010). Den e-Didaktiske Overvejelsesmodel. Det Nationale Videncenter for e-læring
Lauritsen, Aage Birkkjær et al (2004). Designelementer for et virtuelt læringsmiljø til Ingeniørhøjskolen i Århus
Den e-didaktiske overvejelsesmodel

Didaktiske råd og redskaber til fjernundervisning på eud-området

Sørensen, Martin Hejgaard (20xx): Omvendt undervisning


Ingen kommentarer:

Send en kommentar